Nyhedsbrev
Nyheder


Modtag HTML?

Aktiviteter

No current events.

Søg på siden

Dagplejen i Sørvad

Dagplejen i SørvadDen kommunale dagpleje er et af Herning Kommunes dagtilbud til børn.
Pasningen foregår i dagplejerens eget hjem, hvor en voksen person har ansvaret for 3-5 børn i alderen 0 år – 2 år og 9 mdr.
Anvisningen til en plads i dagplejen, sker gennem Pladsanvisningen i Borgerservice.

Pædagogikken i dagplejen handler om at stimulere og udvikle barnet gennem de aktiviteter, som foregår i en helt almindelig hverdag.

Barnet modtager tryghed i samværet med én voksen og den lille overskuelige gruppe, som barnet er en del af. Samtidig har barnet mulighed for, at udforske det større rum og fællesskabet i legestuen.

Til hvert dagplejehjem er der tilknyttet en dagplejepædagog, som kommer på uanmeldt/anmeldt tilsyn.

Pædagogens arbejde består bl.a. i, at yde pædagogisk vejledning og konsulentbistand for både dagplejer og forældre i forhold til det enkelte barn, og sikre faglig og personlig udvikling hos den enkelte dagplejer og i grupperne.

I Sørvad har vi 16 dygtige dagplejere, fordelt på to grupper, med otte dagplejere i hver gruppe, og vi passer ca. 64 børn i alt.

I efterårs- og vinterperioden, mødes dagplejerne gruppevis, ca. en gang om ugen, til legestue i Kulturcenteret. I sommerperioden mødes vi alle på naturlegepladsen i skoven. Derudover kommer dagplejerne på besøg på plejehjemmet hver anden torsdag.

Dagplejen har et godt samarbejde med børnehaven, hvor vi kommer på besøg hver tirsdag, tre ad gangen. Dagplejen bliver jævnligt inviteret med til forskellige arrangementer i børnehaven. Alt sammen for, at gøre overgangen fra dagpleje til børnehave, nemmere for børnene.

Senest opdateret (Torsdag, 14. januar 2010 18:36)